Mig og min Formand: Balancegang og Resultater

01.02.2011

AF HENRIK ØRHOLST

Interview med Gyldendals adm. direktør Stig Andersen og bestyrelsesformand Alfred Josefsen
Siden 1787 har Klareboderne 3, i det indre København, været rammerne om forlaget Gyldendal, som har en omsætning på knap en milliard kroner og står for en fjerdedel af det danske bogmarked.

Mere end tohundrede års historie og kultur skaber en helt speciel atmosfære, som Stig Andersen står i spidsen for sammen med bestyrelsesformand Alfred josefsen.

På årets korteste dag møder de to ''VL Nyt'' til et uformelt interview om ledelse. De er begge enige om, at der ikke er den store forskel på at lede Irma og lede et forlag, men der er forskelle.

''Det er vigtigt, at man nogle gange går udenfor døren, eller får en anden til at fortælle, hvilket brand vi har. Man kan godt blive lullet lidt ind i, at det bare er noget, der er her. For nogle år siden stod der et ældre ægtepart og kiggede ind i gården. Jeg troede, de stod og kiggede på Gyldendal. Men så siger konen til manden på sjællandsk; ''Var det ikke her din fætter boede? Man overdriver altid sit eget brand'', siger Stig Andersen.''

Hvor ofte taler I sammen, eller er i kontakt på anden måde?

Stig Andersen: ''Vi har et møde hver måned, hvor vi spiser en sildemad og drøfter, hvordan det går. Det bruger vi et par timer på. Det er hovedhjørnestenen i vores samarbejde. Hertil kommer der den løbende kontakt på email og telefon, men der er ingen form for regelbundenhed i den form for kontakt. Det er ikke en daglig kontakt.''

Alfred Josefsen: ''Samarbejdet er kun otte måneder gammelt, og derfor er der ingen, som siger, at denne samarbejdsform er den endelige og den eneste. Jeg ønsker at fortsætte den linje, som min forgænger, Henrik Nyegaard, lagde i formandskabet. Det er også her, at de månedlige møder blev grundlagt. Der er ingen, der ved, hvordan det vil være om tre år. Og så tales vi jo løbende ved enten pr. email eller på telefon.''

Er der andre ledelsesmæssige forhold eller betingelser i det hele taget i at lede en kunstnerisk virksomhed?

Stig Andersen: ''Det er som at stå i spidsen for en talentfabrik. Fra teaterverdenen kender vi udtrykket ''at gavne og fornøje''. Det har vi nu gjort i næsten 250 år. ''Gavne-delen''. først og fremmest undervisningsmaterialer, fagbøger, ordbøger o.l., opfører sig rimelig forudsigeligt, mens ''fornøjedelen'' er vanskelig, ja umulig at planlægge. Her er det helt afgørende, at man har redaktører, der kan spotte talenterne og se kvaliteten. Om bogen så vil sælge, kan man i de fleste tilfælde ikke vide, før den er ude. Det er det charmerende, men også det som giver mavepine og søvnløsnhed. Sådan er det altid. Hvis man står i spidsen for Det Kongelige Teater, er det præcis den samme overvejelse: 'Kommer der nogen og ser stykket?''

Alfred Josefsen: ''Lige netop her synes jeg ikke, der er den store forskel. Irma's og Gyldendal's værdier og værdiopfattelse minder meget om hinanden.''

''Det er meget væsentligt at kunne synkronisere holdningerne til værdierne i virksomheden. Det at bestyrelsesformanden og den adm. direktør kan finde hinanden på radaren i holdningerne i, hvad der skal til. Det vigtigste er at skabe en god virksomhed og nogle langsigtede gode resultager på en ordentlig måde. Det går ikke med kortsigtede børsmæssige resultager, som måske skaber gode resultater nu - men ikke på længere sigt.''

''Det er et spørgsmål om at finde den rigtige balance mellem Børsen og Katedralen. Det vil være let at plyndre Gyldendal på den korte bane og få banket bundlinjen op. Men det hverken ønsker vi eller har interesse i.''

''Vi har en mission i forhold til læserne og samfundet, som vi skal overholde, og som er meget bredere end bare at tjene penge.''

Stig Andersen: ''Det er ikke en ny diskussion. Den har været der lige så mange år, som forlaget har eksisteret. I dag skriver vi meget mere ned om den slags, men tidligere var det mere diskussion og i 1916 forlod den litterære direktør Peter Nansen, efter en strid med ejerkredsen bag Gyldendal, forlaget. Netop efter en diskussion om penge, og hvad Gyldendal skulle satse på. Diskussionerne med ejerne har foregået i de samme rum, som vi sidder i netop nu.''

''En af udfordringerne er, at samfundet forventer nogle ting af os, som man ikke vil forvente af andre virksomheder. Lige nu er vi ved at udgive Platon's samlede værker i en ny oversættelse. Tilsvarende med Shakespeare's samlede værker. Det er der ikke så meget forretning i isoleret set. Men heldigvis er der nogle fondspenge, som bevirker, at man kan være med til at realisere de to værker.''

Er der ikke noget som Gyldendal tjener mere på end andre ting?

Stig Andersen: ''Heldigvis. Ellers ville det ikke være muligt at spille den rolle, som vi gør. Det er en rolle, som vi har spillet siden Anden Verdenskrig, hvor vi har haft en særlig rolle som kulturbærende institution i Danmark.''

Alfred Josefsen: ''Hvis ikke vi havde bestsellerne, ville der aldrig blive råd til de smalle udgivelser med digte og andre ting, der henvender sig til et mere snævert publikum.''

''Da jeg fik opfordringen til at blive formand for Gyldendal, stillede jeg mig selv spørgsmålet: ''Kan jeg gøre en forskel i forhold til hele debatten om kultur, undervisning, og ikke mindst hvordan det danske sprog kan blive udfordret af engelsk?'' Her synes jeg Gyldendal kan stå og værne om sproget og værdierne. Jeg vil hellere måles på det som formand end for at have skabt nogle stærke økonomiske resultater.''

Bruger I megen tid på kultur og værdier på bestyrelsesmøderne?

Alfred Josefsen: ''Vi bruger mest tid på de kommercielle dele, men det skyldes også musikaliteten, humanismen og spændvidden hos de personer, som er medlemmer af bestyrelsen, at man ikke behøver at bruge tid på det. Vi behøver ikke tærske langhalm på, at det samfundsmæssige ansvar skal varetages''

Stig Andersen: ''Det kommer af sig selv.''

Kan I forestille jer en persontype, som aldrig vil komme til at sidde i Gyldendals bestyrelse?

Stig Andersen: ''Det kommer meget an på mennesket. Men det afhænger også af, hvordan det går for virksomheden. Hvis der er røde tal på bundlinjen, er det en anden diskussion. Når det går godt, har man mere overskud til at være kreativ. Det er selvfølgelig en balance.''

Alfred Josefsen: ''En Gekko-type fra Wall Street, en kortsigtet børshaj vil ikke være godt, og det vil være at gå for meget på kompromis med værdierne, og hvad virksomheden skal stå for på den lange bane.''

Hvordan skal samspillet være mellem bestyrelsesformanden og direktøren?

Alfred Josefsen: ''Direktøren kører forretningen med alt, hvad det indebærer. Bestyrelsesformanden skal være til inspiration og sikre virksomhedens langsigtede udvikling med strategier og visioner men også, at vi kommer til at gøre en forskel. Det er bestyrelsesformanden, der skal tage initiativ til det.''

''Men bestyrelsesformanden skal også stå for kontrol og opfølgning. Jeg må indrømme, at det ikke er min stærke side at gennemføre kontrol, fordi jeg er, som jeg er.''

Stig Andersen: ''Det er uheldigt, hvis bestyrelseformanden blander sig på de forkerte niveauer. Det kender vi alle eksempler på, hvor galt det kan gå.''

''Jeg vil have det meget dårligt med, hvis Alfred begyndte at gennemføre daglig kontrol med, hvordan jeg står i spidsen for Gyldendal. Vores organisation er ikke gearet til den type ledelse. Vores ledere i Gyldendal har meget høj grad af selvstændighed, når der er lagt et budget. I direktionen mødes vi med lederne af de enkelte afdelinger og datterselskaber en gang om måneden, hvor vi følger op på planer og budgetter. Men i løbet af måneden er der naturligvis møder om større enkeltsager, der ikke kan vente til månedsmødet eller har et omfang, der ikke kan rummes på dette.''

''Min holdning er, at ''folk gerne vil løbe med bolden selv, indtil det modsatte er bevist''. Jeg detailkontrollerer heller ikke mine medarbejdere. De får deres budget, og så kører de efter det. Hvordan de vil nå det. må de næsten selv om. Vi har selvfølgelig nogle kodeks og nogle værdier, de skal overholde, men ellers ikke. Man ødelægger en ledelse hele vejen ned gennem systemet, hvis man hele tiden tjekker, hvad der sker. Du kan alligevel ikke kontrollere det hele.''

''Mit udgangspunkt er, at man er herre i eget hus. Også selvom det er et lille hus. Det kan også give nogle ulemper, og det kan betyde, at man kommer til at opfinde den dybe tallerken flere gange.''

Alfred Josefsen: ''Det blander jeg mig ikke i. Det er ikke min opgave at gå ned og detailstyre. Jeg forventer at høre fra Stig, hvis der er noget, som ikke kører helt, som det skal. Hvis ikke jeg hører noget, så er der ingen grund til at gribe ind.''



Stig Andersen er medlem afVL 48 og Alfred Josefsen af VL 42.


Dansk Selskab for Virksomhedsledelse | Tuborg Boulevard 5 | DK-2900 Hellerup | Telefon +45 35439292 | info@vl.dk | CVR: 54 76 36 11 | www.vl.dk