Hvad er du mest stolt af at ha' stået for hos VL?
Først og fremmest fornyelsen af VL strukturen som selv er blevet generationsskiftet bl. a. gennem stiftelsen af nye VL grupper og ikke mindst etableringen af de udenlandske grupper. Det har været et meget spændende projekt, og der er mange mennesker, som har været involveret. VL skal være et spejlbillede af toppen af dansk erhvervsliv og i takt med globaliseringen, er det glædeligt, at vi følger med ud i verden.
VL døgnet har cementeret sig på et højt internationalt niveau med en sund blanding af danske og internationale topnavne. Også det er jeg glad for at havde været med til. Æren tilkommer dog de grupper, som har stået for programmet.
Hvad for en anbefaling vil du give din efterfølger, Peter Willumsen?
Lad grupperne bevare deres autonome status. De fleste kan jo sagtens selv det hele. Eventuelle centrale regler og normer bør være som anbefalinger og som best practices. Og så skal Peter jo bare fortsætte det gode arbejde med bestyrelsen. Jeg er sikker på, at han vil få den samme frihed, ansvar og mulighed for at fortsætte ekspansion og modernisering af foreningen og fastholde VL døgnet på det høje niveau, det har i dag.
Har du her på falderebet en afsluttende bemærkning?
I så fald er det ønsket om, at de gamle dyder ”tillid” og ”fortrolighed” fortsat kan danne grobund for den sparring og nytænkning, vi alle ønsker at tage med hjem til vores egen virksomhed. Uanset udviklingen i sociale medier ser jeg (heldigvis) ingen erstatning for den personlige tilstedeværelse, som er fundamentet i VL gruppemøderne. Det synes jeg, vi skal bevare som et VL særkende - og så kan vi lade alle mulige andre netværk og grupperinger hænge i cyberspace.
|