Vedtægter


(Inkl. vedtægtsændringer pr. 15.9.1986, pr. 15.3.1994, pr. 6.10.1997, pr. 28.10.2002 og pr. 28.11.2007 for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (Danish Management Society) stiftet af en kreds af danske erhvervsledere 3. maj 1965.


§1 Navn og hjemsted

Selskabets navn er ”Dansk Selskab for Virksomhedsledelse” (Danish Management Society). Dets hjemsted er Københavns Kommune.

§2 Formål

Selskabets formål er at fremme kendskabet til og forståelsen for moderne ledelsesprincipper.
Selskabet virker navnlig gennem oprettelsen af ERFA-grupper for at formidle en regelmæssig erfaringsudveksling mellem personer inden for alle sektorer af det danske samfund, der deltager i beslutningsprocessen på topplan.
Selskabet bestræber sig på at inspirere debatten i de enkelte grupper til at omfatte ikke blot spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse, men også spørgsmål vedrørende samfundsforhold set i relation til ledelsesfunktionen.
Det er Selskabets særlige mål at bidrage til, at ansvarlige ledere har den størst mulige forståelse såvel for ledelsesfunktionens indhold og opgaver som for det deraf følgende særlige ansvar som medborgere i det danske samfund.
Selskabet repræsenteres i det omfang, der findes ønskeligt i nationale og internationale organisationer, og formidler de opnåede erfaringer og informationer til medlemmerne og eventuelt andre interesserede kredse.
Selskabet driver ikke virksomhed med fortjeneste for øje, har ikke politisk formål, og repræsenterer ikke noget medlems særinteresse. Selskabets indtægter og formue skal i deres helhed anvendes til fremme af dets formål.

§3 Medlemskab

a. Optagelse af medlemmer / medlemskriterier
Som medlemmer optages aktive chefer / virksomhedsledere inden for handel, industri og service samt ledere inden for liberale erhverv, offentlig administration, institutioner, organisationer, forskning og uddannelse. Endvidere kan optages nøglepersoner, som spiller en aktiv rolle i den offentlige meningsdannelse.

En virksomhedsleder defineres som en person, der på topplan deltager i virksomhedens overordnede beslutningsproces. Foruden aktieretlige direktører og bestyrelsesmedlemmer, optages i større virksomheder funktionschefer.

For så vidt angår de liberale erhverv - revisorer, advokater og virksomhedskonsulenter - forudsættes det, at der er tale om personer, der deltager i beslutningsprocessen i den virksomhed, de fungerer i, som partnere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører.

Generelt gælder de samme optagelseskriterier i Selskabet såvel som i grupperne.

Ingen kan deltage i en VL gruppe, der er etableret efter den 1.1.1987 uden samtidig at være medlem af Selskabet.

Alle personer, som optages i en VL gruppe efter den 6. oktober 1997 skal også være medlemmer af Selskabet.

b. Etablering af VL grupper
Etablering af nye VL grupper sker på grundlag af vedtægtsmodellen for VL grupper. Selskabets bestyrelse godkender medlemskredsen.
Efter etableringen er de enkelte VL grupper selv ansvarlige for optagelse af nye medlemmer, herunder overholdelse af medlemskriterierne.
Ændring i gruppernes medlemskreds skal meddeles sekretariatet, ligesom grupperne årligt skal indsende aktivitetsoversigt til sekretariatet.
Der er mulighed for at være medlem af Selskabet uden samtidig at være medlem af en VL gruppe. Anmodning om optagelse sendes til sekretariatet, som i samarbejde med bestyrelsen varetager optagelsen.

c. Udmeldelse
skal ske skriftligt med tre måneders varsel til udgangen af et regnskabsår.

d. Kontingent
fastsættes af generalforsamlingen for et år ad gangen.

e. Restancer
Udebliver kontingentbetalingen ud over 3 måneder efter dets indkaldelse, sender sekretariatet en opkrævning på beløbet. Hvis denne ikke indløses inden 6 måneder, slettes medlemmet af medlemslisten.

f. Eksklusion
af et medlem kan finde sted, når hensynet til selskabets formål og anseelse nødvendiggør det. En eksklusion skal vedtages på en generalforsamling. Forslag herom kan fremsættes af bestyrelsen eller af medlemmer, når disse til bestyrelsen retter en skriftlig motiveret anmodning herom, der er tiltrådt af mindst 10 medlemmer.
Inden dette forelægges generalforsamlingen, påhviler det bestyrelsen - skriftligt eller ved forhandling - at gøre vedkommende bekendt med forslaget og motiveringen og anmode ham om at tilstille bestyrelsen en skriftlig redegørelse for sagen.
Finder bestyrelsen det herefter nødvendigt at fremme forslaget, indkalder den uden unødig forsinkelse med normalt varsel generalforsamlingen, hvor afgørelsen træffes efter de almindelige regler.

Vedkommende medlem har ret til at overvære denne og tage del i forhandlingen og afstemningen.

§4 Generalforsamlingen

a. Almindelige bestemmelser
Generalforsamlingen er Selskabets øverste myndighed.

På generalforsamlingen har hvert medlem en stemme. Alle afgørelser med undtagelse af forslag om vedtægtsændringer og om selskabets opløsning træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Generalforsamlingen skal indvarsles skriftligt med angivelse af dagsorden og med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen sker ved almindeligt brev eller e-mail til samtlige medlemmer til den af dem til selskabet opgivne adresse. Generalforsamlingen ledes af en blandt medlemmerne valgt dirigent.

Den er beslutningsdygtig, når mindst 30 medlemmer er til stede eller repræsenteret ved fuldmagter.

Er den ikke beslutningsdygtig, afholdes inden en måned ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med det foreskrevne varsel. Denne generalforsamling er derefter under alle omstændigheder beslutningsdygtig.

Et medlem, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan give et andet medlem fuldmagt til at møde og stemme for sig.

Et medlem er berettiget til at modtage fuldmagt fra højst fem fraværende medlemmer.

b. Ordinær generalforsamling
afholdes en gang om året inden udgangen af november. Dagsordenen for denne skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.
  2. Aflæggelse af beretning ved formanden.
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
  4. Fremlæggelse af budgettet for det løbende regnskabsår samt fastlæggelse af kontingent.
  5. Valg af formand og bestyrelse.
  6. Valg af revisorer.
  7. Eventuelt.

Forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal fremsættes skriftligt og være sekretariatet i hænde i så god tid, at de kan optages på dagsordenen, hvilket normalt vil sige 1. oktober.

c. Ekstraordinær generalforsamling
afholdes, når Selskabets formand eller et flertal af bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 30 medlemmer skriftligt over for bestyrelsen stiller krav derom. Herefter indkaldes inden 3 uger på bestyrelsens foranledning til ekstraordinær generalforsamling.
Indkaldelse sker i overensstemmelse med reglerne i §4, a, 2.stk.

§5 Bestyrelsen

Bestyrelsen består af formanden og mindst 5 og højst 10 medlemmer efter generalforsamlingens beslutning.

  1. Bestyrelsen sammensættes af anerkendte og respekterede personer, som viser aktiv interesse i og for VL gruppernes virke.
  2. Bestyrelsen sammensættes med en bred repræsentation af erfarne ledere fra både den private og offentlige sektor.
  3. Der tilstræbes mangfoldighed i bestyrelsens sammensætning, herunder køn, alder og geografi.

Formanden og bestyrelsesmedlemmerne vælges for et eller to år ad gangen.Genvalg kan finde sted, dog kan ingen som bestyrelsesmedlem og/eller formand have sæde i bestyrelsen i mere en 6 år i træk. Ved indtrædende vakance kan bestyrelsen supplere sig selv indtil næste generalforsamling, hvor valg af bestyrelse er på dagsordenen.

Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand og kan nedsætte et forretningsudvalg på ikke under tre medlemmer. Bestyrelsen leder Selskabets virksomhed og kan oprette et sekretariat til varetagelse af selskabets daglige forretninger. Bestyrelsens afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen varetager normalt repræsentationen over for andre nationale eller internationale organisationer, men kan delegere sådanne opgaver til et eller flere medlemmer eller til sekretæren. Til løsning af særlige opgaver kan bestyrelsen nedsætte de nødvendige udvalg.

§6 Kontaktudvalg

Et rådgivende kontaktudvalg bestående af kontaktpersonerne for de enkelte VL grupper kan af bestyrelsen indkaldes efter behov.

§7

Bestyrelsen, kontaktudvalg og udvalgsmedlemmer er ulønnede. Ekstraordinære udgifter i forbindelse med deres virksomhed kan efter bestyrelsens beslutning afholdes af Selskabet.

§8 Regnskab og revision

Selskabets regnskabsår løber fra 1/7-30/6. Regnskabet skal foreligge til revision senest den 1. september.

Revisionen foretages af to på den ordinære generalforsamling valgte revisorer. Det reviderede regnskab skal derefter forelægges bestyrelsen til godkendelse og underskrives af denne.

§9 Tegningsret

Selskabet tegnes af formanden eller næstformanden i forbindelse med et bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen kan meddele særlig fuldmagt.

§10 Vedtægtsændringer

Forslag til ændringer af vedtægterne kan fremsættes af bestyrelsen eller af mindst 30 medlemmer, der indsender deres forslag til bestyrelsen. Forslaget vil blive forelagt på førstkommende ordinære generalforsamling, med mindre der fremsættes krav om hurtigere behandling. I så fald skal ekstraordinær generalforsamling indkaldes senest 2 måneder efter forslagets fremsættelse. Indkaldelse sker, bortset fra fristen, efter reglerne i §4 c. Til vedtagelse af et sådant forslag kræves, at mindst to trediedele af de på en beslutningsdygtig generalforsamling repræsenterede stemmer er for forslaget. I modsat fald bortfalder det.

§11 Selskabets opløsning

Forslag om Selskabets opløsning fremsættes efter reglerne i §10. Det skal for at være gyldigt vedtages på en generalforsamling, hvor mindst 50% af Selskabets medlemmer er til stede.
 
Læs om generalforsamlingen
 

VL døgnet 2012

VL døgn 28. & 29. januar 2013
VL døgn 2013 afholdes i Operaen og arrangeres af VL gruppe 92.


VL døgn 30. & 31. januar 2012
VL døgn 2012: "I Østen Stiger Solen Op" - download og læs programmet her.
Cecilie Beck er konferencier på VL døgnet's første dag.
Clement Kjærsgaard er konferencier på VL døgnets anden dag.
Direktør Anya Eskildsen, Niels Brock taler på VL døgnet 2012 bl.a. om Niels Brocks uddannelses-systemeksport til Asien.
Mogens Lykketoft sætter scenen for VL døgnet 2012
Søren Pind sætter scenen for VL døgnet 2012 sammen med Mogens Lykketoft.
Anders Rebsdorf, direktør Envision Energy taler på VL døgnet 2012 om, hvordan det er at være ejet af en Fjernøstlig virksomhed.
Bo Lidegaard, chefredaktør, Politiken, taler på VL døgnet 2012 om, hvad forskydningerne i den sikkerhedspolitiske balance betyder i forhold til verdenshandelen.
Mark Wilson, tidl. CEO i ØK taler på VL døgnet 2012 om en europæisk erhvervsleders oplevelse af Fjernøsten.
Jan Leschly, tidl. CEO SmithKline Beecham (nu GlaxoSmithKline), perspektiverer VL døgnet 2012 med udgangspunkt i Vesten kontra Fjernøsten.
Jørgen Huno Rasmussen taler på VL døgnet 2012 om 'FLSmidth - en lokal virksomhed i Indien'.
Hasso Plattner, Chairman SAP, taler på VL døgnet 2012 via videointerview med Clement Kjærsgaard. 'Europe is Sleeping', mener han. Har han ret?
Martin Wolf er en af verdens mest indflydelsesrige økonomiske kommentatorer og styrer på VL døgn 2012 et panel af talere fra hhv. Fjernøsten og USA. 

Wolf er tilknyttet World Economic Forum i Davos, Schweiz, hvor han fungerer som ordstyrer. Wolf var i ti år seniorøkonom i Verdensbankens afdeling for international handel, har været studieleder ved Trade Policy Research Centre i London og  rådgiver regeringer og internationale organisationer om handel og økonomisk integration
Professor Peter Williamson, University of Cambridge, medforfatter til bogen 'Dragons at Your Door'. Som asien ekspert har Williamson fungeret som konsulent inden for international ekspansion og forretningsstrategi for adskillige virksomheder i Asien og Stillehavsområdet såvel som i Europa og USA.

Peter Williamson taler til VL døgnet 2012 under titlen: 'De fjernøstlige virksomheder kommer! Er Europa forberedt?"
VL døgn 2012: "I Østen Stiger Solen Op" - download og læs programmet her.

VL døgn 24. & 25. januar 2011

Kofi Annan mener, at de afrikanske lande bliver væsentlige spillere på verdensmarkedet i 2020. Se Tine Gøtsche's interview med Kofi Annan.
100-års perspektivet - Hans Rosling, TED talks
Verdens befolkning vil vokse til ni milliarder over de næste 50 år. Og kun ved at hæve levestandarden for de fattigste, kan vi kontrollere befolkningstilvæksten.

Det er det paradoksale bud fra professoren i global sundhed Hans Rosling fra Karolinska Instituttet i Stockholm.

Oplev hans farverige præsentation i denne TED talk.
Jeff Gravenhorst, Koncernchef ISS taler på VL døgn 2011
Googles President, Global Sales and Business Development Nikesh Arora giver et utraditionelt foredrag ved VL døgn 2011.
Se et klip fra Ray Kurzweils indlæg på VL døgnet 2011 om Eksponentiel Vækst
Se Ambassadør Jørgen Ørstrøm Møllers indlæg: 'USA går bankerot inden 2020'
Se mange flere af DRs optagelser fra VL døgn 2011 - og hør de mange taleres bud på fremtidens risici og udfordringer.

LÆS OM MEDLEMSKAB

LÆS OM BESTYRELSEN
Dansk Selskab for Virksomhedsledelse | Tuborg Boulevard 5 | DK-2900 Hellerup | Telefon +45 35439292 | info@vl.dk | CVR: 54 76 36 11 | www.vl.dk